Artikel
Merchant of Record: Alt I behøver at vide
Merchant of Record-tjenester (MoR) kan forenkle global compliance, reducere administrative omkostninger og effektivisere jeres betalinger.

En Merchant of Record-løsning (MoR) giver virksomheder mulighed for at ekspandere globalt uden at skulle håndtere den administrative kompleksitet omkring internationale skatteregler, grænseoverskridende betalinger og betalingsregler. Ved at overdrage betalingsansvar og compliance til en MoR kan I ekspandere til nye markeder, fokusere på hurtigere vækst og samtidig frigøre ressourcer i virksomheden.
Det er afgørende at forstå, hvordan denne model fungerer, for at vælge den rette globale vækststrategi.
I denne artikel lærer I:
Hvad er en Merchant of Record?
Vigtige ansvarsområder for en Merchant of Record.
Hvordan fungerer en Merchant of Record?
Forskellen mellem en Merchant of Record, en gateway og en seller of record.
Vigtige fordele ved at bruge en Merchant of Record.
Udfordringer med Merchant of Record-modellen.
Eksempler på Merchant of Record.
Merchant of Record med Adyen.
Hvad er en Merchant of Record?
En Merchant of Record er en juridisk person, der håndterer kortbetalinger på vegne af en virksomhed. MoR-aktøren er den enhed, der påtager sig det fulde økonomiske ansvar for compliance, skattehåndtering og risiko. Navnet fremgår også af kundens kontoudtog.
Sådan kan en MoR håndtere den administrative kompleksitet omkring betalinger, så I kan fokusere på jeres kerneforretning.
Forestil jer en SaaS-virksomhed baseret i Stockholm, der sælger software til en kunde i Tyskland. For disse køb ville virksomheden normalt skulle registrere sig for moms i Tyskland. SaaS-virksomheden skal beregne den korrekte skat og håndtere betalingen via en lokal europæisk indløser.
Med en MoR køber den tyske kunde i stedet fra MoR-aktøren. Denne håndterer automatisk lokal lovgivning, hvilket beskytter jeres brand mod komplekse lokale love og behovet for at oprette utallige udenlandske selskaber.
Hvordan fungerer en Merchant of Record?
Arbejdsgangen for en Merchant of Record foregår i baggrunden. Selvom kunden køber et produkt fra jeres hjemmeside, sker den faktiske betaling gennem MoR-aktørens infrastruktur til behandling af betalinger. Denne integration er designet til at være helt usynlig for kunden.
Sådan fungerer MoR-modellen under en betaling:
Kunden påbegynder købet: En kunde besøger jeres hjemmeside, vælger en vare og går til checkout.
MoR-aktøren tager ansvar: MoR-aktøren beregner de korrekte lokale skatter (som moms eller salgsskat) baseret på kundens placering og viser den endelige pris.
Betalingen håndteres: Betalingen dirigeres gennem MoR-aktørens globale payment gateway og indløsernetværk.
Betalingen gennemføres: MoR-aktørens navn vises på kundens kontoudtog (ofte formateret som "MoR Co. * Jeres Brand").
Skat og compliance registreres: MoR-aktøren opkræver skatten og afregner den med de lokale myndigheder.
Afregningen gennemføres: Efter at have trukket sine gebyrer fra, udbetaler MoR-aktøren de resterende indtægter til jeres virksomhed i henhold til en forud aftalt tidsplan.
En Merchant of Records ansvarsområder
Her er de primære ansvarsområder, som håndteres af en merchant of record:
Skatteadministration: MoR-aktøren opkræver og afregner lokal salgsskat eller moms i hver jurisdiktion, hvor jeres kunder er bosat. Dette inkluderer at holde sig opdateret om konstant skiftende skattesatser og lokale frister for indberetning.
Behandling af betalinger og indløsning: MoR-aktøren samarbejder med den indløsende bank for at håndtere kortbetalinger, digitale tegnebøger og lokale betalingsmetoder globalt. Dette sikrer høje autorisationsrater og konkurrencedygtige lokale kortgebyrer.
Håndtering af compliance: MoR-aktøren sikrer fuld overholdelse af PCI DSS (Payment Card Industry Data Security Standard), GDPR (databeskyttelsesforordningen), CCPA (California Consumer Privacy Act) og andre lokale regler omkring datasikkerhed og finans.
Håndtering af tilbagebetalinger (chargebacks) og refusioner: MoR-aktøren håndterer kundetvister, gennemfører refusioner og forsvarer virksomheden mod svigagtige tilbagebetalinger. MoR-aktøren absorberer de administrative omkostninger og arbejdet med at bestride omtvistede betalinger.
Ved at outsource disse ansvarsområder beskyttes jeres virksomhed mod fejl i forbindelse med compliance, og den administrative byrde ved at oprette flere lokale selskaber reduceres.
Vigtige fordele ved at bruge en Merchant of Record
For virksomheder i vækst kan det være langsomt og dyrt at oprette lokale selskaber på hvert nyt marked. Sådan kan en Merchant of Record hjælpe jeres virksomhed:
Øjeblikkelig global ekspansion: Sælg til kunder i hundredvis af lande med det samme uden at skulle registrere lokale selskaber eller åbne regionale bankkonti.
Slip for at tænke på skatteregler: Lad MoR-aktøren beregne, opkræve og betale lokale salgsskatter og moms, så I slipper for komplekse udenlandske skatterevisioner.
Intet PCI DSS-ansvar: Da MoR-aktøren håndterer alle betalingsdata gennem sine certificerede systemer, behøver jeres virksomhed ikke at håndtere kompleks compliance i den forbindelse.
Lavere administrative omkostninger: Konsolider jeres bogføring med en enkelt månedlig afregning fra MoR-aktøren i stedet for at håndtere afstemning af betalinger fra snesevis af lokale banker.
Tilsammen skaber disse fordele en effektiv og skalerbar forretningsmodel, der tilpasser sig skiftende internationale regler uden at stå i vejen for jeres indtjening.
Forskellen mellem en Merchant of Record, gateway og seller of record
Forskellen mellem en Merchant of Record, en gateway og en seller of record ligger i det økonomiske ansvar og det operationelle engagement. Sådan adskiller deres ansvarsområder sig:
Gateway: En gateway krypterer og overfører betalingsdata fra kunden til den indløsende bank. Den påtager sig intet juridisk ansvar, håndterer ikke skatter og står ikke for compliance. Jeres virksomhed forbliver Merchant of Record og skal håndtere egne bankrelationer, handelskonti og skatteregnskaber.
Merchant of Record (MoR): Fuld behandling af betalinger, fuldt økonomisk og skattemæssigt ansvar, håndterer chargebacks og compliance.
Seller of Record (SoR): Mens en MoR er ansvarlig for betalinger, skatter og økonomisk forvaltning, er en Seller of Record (SoR) den juridiske ejer af varerne på salgstidspunktet. Nogle gange er MoR og SoR den samme enhed. I komplekse forsyningskæder håndterer SoR produktansvar, returvarer og overdragelse af ejendomsret, mens MoR håndterer betalingsstrømmen og skatteopkrævningen.
Ved at forstå disse forskelle kan I vælge den rigtige kombination af tjenester til jeres virksomhed.
Merchant of Record sammenlignet med payment facilitator (PayFac)
Den største forskel på en Merchant of Record og en payment facilitator (PayFac) handler om juridisk og økonomisk ansvar. En Merchant of Record påtager sig det fulde ansvar for transaktionen, herunder skatteopkrævning, compliance og chargebacks. I modsætning hertil lader en PayFac sine forhandlere (sub-merchants) acceptere betalinger under en overordnet handelskonto. De leverer den tekniske infrastruktur, men overlader det skattemæssige og juridiske ansvar til forhandleren.
Udfordringer med Merchant of Record-modellen
Selvom Merchant of Record-modellen giver fordele, medfører den også udfordringer. Det er vigtigt at forstå kompromiserne, før I forpligter jer til en MoR-løsning.
Her er de primære udfordringer ved at bruge en MoR:
Højere transaktionsomkostninger: MoR-aktører opkræver højere gebyrer end traditionelle leverandører af betalingstjenester, fordi de påtager sig det fulde juridiske og økonomiske ansvar.
Manglende kontrol over checkout: I kan have begrænsede muligheder for at tilpasse jeres betalingsflow, hvilket kan påvirke konverteringsraten.
Kundeforvirring: Kunder genkender måske ikke navnet på MoR-aktøren på deres kontoudtog, hvilket kan føre til utilsigtede chargebacks og kundeservicesager.
Afhængighed af kundeservice: Da MoR-aktøren håndterer refusioner og faktureringstvister, kan det tage længere tid at løse kundernes betalingsproblemer.
Ved at afveje disse udfordringer i forhold til fordelene ved en hurtig markedsadgang kan I afgøre, om en MoR er den rigtige vej frem for jeres virksomhed.
Eksempler på Merchant of Record
Intellitix
I over et årti har Intellitix været førende inden for RFID-branchen og revolutioneret adgangskontrol og kontantløse betalinger til store globale liveevents. I 2024 lancerede de ITX Payments, som drives af Adyen for Platforms. Dette gør det muligt for eventarrangører at fungere som deres egen Merchant of Record, strømline driften og opnå større operationel fleksibilitet samt dybere dataindsigter.
Viasat
Den førende aktør inden for satellitbredbånd, Viasat, samarbejdede med Adyen for at forenkle sin betalingsinfrastruktur i forbindelse med deres opskalering på nye markeder. Viasat havde brug for en løsning, der havde indbygget understøttelse til at fungere som en MoR, men som samtidig kunne tilbyde den markedsplads- eller PayFac-model, som visse flyselskabskunder foretrak. Adyens alsidige platform understøtter begge modeller og leverede en stigning i autorisationsraten på cirka tre procent.
Merchant of Record med Adyen
Hvis I vælger en Merchant of Record-løsning med Adyen, kan I skalere jeres globale forretning og samtidig bevare kontrollen over kundeoplevelsen.
Adyen fungerer ikke som en direkte tredjeparts MoR. I stedet leverer vi den globale infrastruktur til behandling af betalinger, indløsningslicenser og risikostyringsværktøjer, der lader jeres virksomhed fungere som jeres egen MoR.
Ved at fungere som jeres egen MoR bevarer I fuld kontrol over kunderejsen, brandingen i checkout og jeres refusionspolitikker. Samtidig håndterer vi den bagvedliggende kompleksitet og tilbyder lokal indløsning på nøglemarkeder, automatiseret beskyttelse mod svindel og indbyggede compliance-værktøjer.
Hvis I foretrækker at outsource det juridiske og skattemæssige ansvar fuldstændigt, integrerer vi også med globale MoR-partnere. Denne fleksibilitet giver jer mulighed for at designe den betalingsinfrastruktur, der passer bedst til netop jeres virksomhed.
Kontakt os for at bygge en tilpasset betalingsstrategi, der understøtter vækst og reducerer administrativ kompleksitet.
Vigtigste pointer
Juridisk og økonomisk skjold: En Merchant of Record påtager sig alt juridisk og økonomisk ansvar for behandling af betalinger, compliance og skatteopkrævning, hvilket beskytter jeres virksomhed mod regulatoriske risici.
Hurtigere markedsadgang: Et samarbejde med en MoR lader jer sælge globalt med det samme, uden at I behøver at oprette regionale selskaber.
Kontrol kontra outsourcing: Selvom en MoR forenkler skat og compliance, medfører det højere transaktionsgebyrer og mindre direkte kontrol over kundens checkout-oplevelse.
Adyens understøttende infrastruktur: Vi leverer de globale indløsernetværk og værktøjer, der lader virksomheder fungere som deres egen MoR, så I kan maksimere jeres overskudsgrad og bevare kontrollen over checkout.