Kundehistorier
Accessories-giganten Trendhim: Global ekspansion med betalinger som strategisk værktøj
Mange selvstændige drømmer om en dag at kunne udvide deres virksomhed fra hjemlandet til hele verden. Trendhim, den hurtigtvoksende danske virksomhed med accessories til mænd, har haft succes med at ekspandere til over 30 lande på bare fem år. Hvordan?
Vi har mødt Trendhims CFO, Nikolaj Foldager, for at høre mere om, hvordan deres betalingsstrategi med fokus på lokalebetalingsmetoderhar spillet en afgørende rolle for vækstrejsen.
Trendhim blev grundlagt i 2007 af to studerende, som havde problemer med at finde accessories og smykker til mænd til en rimelig pris. Derfor besluttede de sig for at tage sagen i egne hænder og begyndte at designe accessories til mænd og sælge direkte til forbrugerne online. I virksomhedens første år var der fokus på det danske marked, men da Nikolaj tiltrådte sin stilling i 2016, arbejdede virksomheden med en ny målsætning: at udvide virksomheden til resten af verden.
Retailbarometeret 2023
Få et eksklusivt indblik i branchen, hvor den er på vej hen samt de strategier, der hjælper virksomheder med at få succes.
Hent herBetalinger som drivkraft for global ekspansion
I 2014 fandtes Trendhim kun i Danmark, og betalinger blev varetaget af en lokal betalingsudbyder (PSP). Grundlæggerne forstod dog hurtigt, at det krævede en global betalingsudbyder, hvis virksomheden skulle kunne lanceres globalt. Da Nikolaj blev ansat som økonomichef, direkte fra universitetet, vidste han, at en ekspansion starter og slutter med betalinger.
“Evnen til at agere både som betalingsudbyder og kortindløser var stærkt medvirkende til, at vi valgte netop Adyen. Vi havde brug for en betalingspartner med global rækkevidde for at kunne realisere vores ekspansionsplaner, og her var Adyen overlegen. Vi havde ikke kunnet ekspandere lige så omkostningseffektivt uden Adyen. I stedet havde vi måttet bruge endnu flere ressourcer på integrationer med lokale banker ogbetalingsmetoderpå hvert marked, siger Nikolaj Foldager, CFO hos Trendhim.
Lokalt kendskab til markedet driver loyaliteten
Hvordan kunderne ønsker og vælger at betale varierer næsten lige så meget som sproget fra marked til marked. Det vigtigste man skal vide er, at de potentielle kunder på nye markeder sætter rammerne for, hvordan de vil betale og derfor også, hvordan virksomheden tager imod betalinger.
Det forstod Trendhim og havde tidligt fokus på kundeoplevelsen, da de begyndte at planlægge den globale ekspansion. Med hjælp fra Adyen kan Trendhim nu tilbyde flere hundrede forskellige betalingsmetoder tilpasset det pågældende marked. Lige fra danskeMobilePayogDankorttil franskeCartes Bancaire. I alt tilbyder Trendhim nu 25 lokale betalingsmetoder og ti internationalt standardiserede betalingsmetoder siden opstart af samarbejdet med Adyen. I samme periode er det lykkedes Trendhim at opnå en godkendelsesprocent på 87 %.
''Vi ønsker, at vores kunder skal føle sig trygge på hele kunderejsen. Det sørger Adyen for ved at tilbyde lokale betalingsmetoder til hvert marked''
Adyens globale rækkevidde som både betalingsplatform samt kreditgiver giver Trendhim en helhedsløsning. Denne løsning åbnede døren for hvert nyt marked, så Trendhim kunne lanceres ved hjælp af en hurtig og enkel implementering. I dag findes virksomheden på over 30 markeder med mere end 10.000 produkter.
Adyen har spillet en afgørende rolle for Trendhims globale vækst. De sidste fem år har Trendhim udvidet antallet af medarbejdere fra tre til 60 og vundet priser for sin vækst. Virksomheden blev kåret til Danmarks hurtigstvoksende virksomhed i 2017.
Relationen til Trendhims oprindelse og hjemland er stadig stærk. Hovedkontoret og lageret ligger stadig i Horsens, og visionen om at tilbyde dansk designede accessories til mænd over hele verden er stadig stærk den dag i dag.
“Vi havde ikke kunnet opnå den slags vækst uden Adyen. Vores projekt med at ekspandere globalt og digitalt blev drevet af mig og virksomhedens CTO. Der var ingen chancer for, at vi selv kunne have fået aftaler i stand med alle de populære betalingsmetoder på alle lokale markeder. Adyen gør mit job nemmere hver eneste dag. Når alle betalinger på virksomhedens globale markeder varetages på én og samme platform, kan jeg beskæftige mig med andre vigtige opgaver. Jeg skal kun håndtere én kontaktperson og én teknisk integration med Adyen, og det gør mig til en endnu bedre medarbejder i andre led”, siger Nicolaj.
Datadrevet strategi
Trendhims vækstrejse havde ikke været mulig uden den data, som genereres og overvåges inden for virksomheden. Adyens platform tilbyder data, der har været brugt som investeringsgrundlag for Trendhim. Virksomheden har fremfor alt brugt data for at kunne gøre kundeoplevelsen på hjemmesiden så problemfri som muligt. Med hjælp fra Adyen har Trendhim kunnet identificere, hvilke betalingsmetoder der efterspørges og fungerer bedst på alle deres markeder. Når man har identificeret, at der har manglet en betalingsmetode, har det kun krævet et enkelt tryk på en knap for at implementere den på Trendhims platform. Det betyder, at Trendhim nemt kan komme ind på nye markeder og optimere sin e-handel ud fra den viden, som Adyens platform tilbyder.
Med Adyen kan Trendhimanalyserekunder og markeder for at kunne justere sine tilbud på kort og langt sigt. På den måde kan man minimere tabet af kunder og øge loyaliteten. Samtidig har virksomheden adgang til og kan skabe muligheder baseret på disse analyser på tværs af flere markeder.
Øg indtægterne og minimer antallet af efterladte indkøbskurve
Hvordan en forhandler håndterersvindel, kan have en mærkbar effekt på indtægter og afviste betalinger. Tommelfingerreglen for forhandlere online er at overvåge godkendelsesprocenten på platformen, og her er Trendhim ingen undtagelse.
Adyens værktøj tilrisikohåndtering, RevenueProtect, hjælper Trendhim med at skræddersy sin håndtering af svindel og udestående betalinger. Det betyder, at Nicolaj og hans kolleger kan få et globalt overblik over betalinger tilpasset hvert enkelt marked.
Trendhim har minimeret sine inddrivelser og antallet af svindeltilfælde kraftigt siden starten på samarbejdet med Adyen. Historisk set har Trendhim haft udfordringer med netop chargebacks i Frankrig, men ved hjælp af Adyens risikohåndteringsværktøj kunne virksomheden skabe specifikke, lokalt tilpassede risikoparametre, som følgelig mindskede andelen af svindeltilfælde på markedet.
''Risikoprofilen er en central ting i mit daglige arbejde. Uden Adyens risikohåndteringsværktøj havde vi måske været nødt til at vælge en anden leverandør''
RevenueProtectstopper svindel, forebygger betalingstvister og hjælper virksomheder med at være et skridt foran i forhold til de sidste nye svindelmetoder. Det klares med avanceret teknologi kombineret med justerbare kreditrisikoniveauer for forhandleren. Virksomheder, der samarbejder med Adyen, kan vælge standardiserede risikoniveauer eller ganske enkelt skræddersy kreditrisikoen ved at tilføje eller blokere kunder ud fra forskellige parametre.
Næste skridt for Trendhim
De seneste år har Trendhim effektiviseret sine planer og gået tilbage til det mest grundlæggende: Hvad sælger godt, og hvor godt sælger vi det, som sælger godt? I løbet af i år har virksomheden som målsætning at udbygge sit kernesortiment og ekspandere til endnu flere markeder.
“Vores primære mål er at blive det oplagte valg i forbindelse med accessories til mænd i hele verden. Vi ønsker, at mænd over hele verden skal kunne udtrykke sig og få det bedste frem i dem selv ved hjælp af accessories. Inden for de kommende 20 år er visionen at blive globalt førende inden for dette segment”, siger Nicolaj.
For at nå sine ambitiøse mål har Trendhim brug for at fastholde sin opskrift på succes på eksisterende markeder, mens man dedikerer ressourcer og engagement til vækstmarkeder som USA og Australien. Her vil de digitale salgskanaler være afgørende. Det seneste år har virksomheden arbejdet hårdt på sin nye IT-infrastruktur, som skal bane vejen for virksomhedens kommende vækstrejse, samtidig med at man står klar til at lancere nye inspirerende kollektioner.
En partner at regne med
Takket været vores partnerskab kan Trendhim fortsætte sin vækstrejse ved hjælp af sin betalingsstrategi.
“Adyen er en utrolig leverandør at samarbejde med, og deres omfattende udbud af tjenester har været afgørende for vores gode samarbejde. Jeg har en fantastisk relation til vores account manager Emilio Franze, som vi altid kan drøfte vores betalingssystem med på vores forskellige markeder. Uanset om det handler om en strategisk vurdering af nye muligheder og markeder eller håndtering af udfordringer, som opstår undervejs, kan jeg regne med hurtig hjælp”, fortsætter Nicolaj.
Vil I vide mere om, hvordan jeres virksomhed kan begynde eller fremskynde jeres globale vækstrejse med Adyen? Læs mere om lokale betalingsmetoder her.
Læs mereSkriv dig op til vores nyhedsbrev
Jeg bekræfter, at jeg har læst Adyens politik om databeskyttelse, og jeg accepterer, at mine oplysninger anvendes i overensstemmelse hermed.