Hvad agentic commerce betyder i praksis: Indsigt fra fem førende detailhandlere

Mange brands sporer allerede henvisningstrafik fra AI-grænseflader og ser den vokse måned for måned. De absolutte mængder er stadig små, under 1 % i de fleste tilfælde, men agent-styret trafik konverterer med op til seks gange så høj en rate som traditionel organisk søgning.

Mulighederne er klare, men spørgsmålet er, hvordan detailhandlere kan agere i praksis. 

Alle fem detailhandlere, vi har talt med, har afsluttet en del af det forberedende arbejde. De har evalueret produktfeeds, gennemgået API'er og koordineret internt i de forskellige teams. Når det kommer til selve eksekveringen, kan deres tilgang opdeles i tre kategorier:

1. De bygger på egne præmisser

Detailhandler A (et modebrand grundlagt i Europa) driver sin egen handelsplatform, hvilket giver dem stor fleksibilitet. For eksempel vurderer deres CTO, at de kunne tilpasse deres produktfeed til en ny specifikation som ACP i løbet af en enkelt dags udviklingsarbejde. De har allerede bygget interne AI-agenter til oversættelser og produktbeskrivelser og udviklet en MCP til at eksponere ordre- og sporingsdata til kundeservicemedarbejdere.

2. De venter på deres handelsplatforme

Detailhandler D og E (en stor amerikansk tøjforretning og et globalt skobrand) arbejder inden for deres handelsplatformes økosystemer og afventer, hvad disse platforme udvikler, før de selv afsætter betydelige udviklingsressourcer.

3. De bygger internt og holder øje med markedet

Detailhandler B og C (en stor amerikansk sports- og outdoorforretning og et globalt luksusmodebrand) placerer sig i midten. De bygger internt, mens de holder øje med, hvad partnere kan tilbyde. I de fleste tilfælde er det så langt, de kan gå i øjeblikket. Platforme til agentic commerce er stadig i lukket beta, og tidslinjerne for bredere adgang er fortsat usikre.

Et af de mest almindelige spørgsmål, vi hører, når vi taler med detailhandlere, især på LinkedIn og til netværksarrangementer, er: Hvordan sikrer jeg, at mine produkter bliver vist i 

AI-værktøjer? Svaret er todelt: Det, du selv kan kontrollere, og det, der stadig udvikler sig.

Den del, du selv kan kontrollere, starter med dit feed. AI-platforme har brug for adgang til nøjagtige, strukturerede produktdata for at kunne præsentere dine produkter.

De fleste brands sender allerede feeds til sociale platforme og andre partnere, men agentic commerce kræver mere. De to primære protokoller, der tegner sig nu, ACP (Agentic Commerce Protocol) og UCP (Universal Commerce Protocol), kræver hver især felter, som eksisterende feeds ikke er født med. De efterspørger:

• Rigere produktbeskrivelser

• Yderligere metadata

• Strukturerede data, som maskiner pålideligt kan forespørge i

For at gøre det endnu mere komplekst er begge protokoller i konstant udvikling. Hvad der tæller som "agent-klar" i dag, kan se anderledes ud om seks måneder. Det er derfor vigtigt at prioritere fleksibilitet på tværs av specifikationer i stedet for at optimere til én enkelt protokol.

Detailhandler E (det globale skobrand) opbygger sin agent-strategi i tre lag:

1. Deres egen hjemmeside: Synlighed og agenter til forbrugerne.

2. Tredjeparts AI-grænseflader: At være købbar, uanset hvor forbrugerne befinder sig.

3. Intern drift: Agenter, der understøtter indkøb, udvikling og kvalitetssikring.

Udfordringen i algoritmen

Den del, ingen helt forstår endnu, er, hvad der sker inde i algoritmen, når dit feed er på plads. Som Detailhandler D (den store amerikanske detailhandler) udtrykte det:

"Hvordan ved vi, at vores produkter bliver prioriteret, når nogen beder en AI-assistent om en specifik kategori?"

At sende dit produktfeed til AI-fladerne er en forudsætning. Hvad algoritmen gør med det bagefter, er noget, der stadig er ved at udforme sig. Vi samarbejder direkte med platformspartnere for at forstå, hvordan produkter bliver vist og rangeret, og vi deler vores viden, efterhånden som billedet bliver klarere.

Infrastrukturen under agentic commerce er ved at tage form. Kortudstedende banker og kortnetværk arbejder aktivt på at finde ud af, hvordan agent-baserede transaktioner passer ind i eksisterende rammer, og det bredere økosystem for betalinger følger med i realtid. Dette dikterer, hvad der reelt er muligt for brands lige nu. I mellemtiden er der flere tekniske og operationelle udfordringer, der skiller sig ud:

Betalingen er ikke længere en lineær proces

Traditionelle betalingsforløb er bygget til at håndtere et enkelt, afgørende øjeblik: En kunde klikker på 'køb', ordren afgives, og transaktionen behandles. Agent-baseret betaling fungerer anderledes. Agenter forespørger på lagerbeholdning, priser, moms og tilgængelighed i løbet af en hel session og genberegner i realtid, efterhånden som forbrugerens anmodning ændrer sig. Systemer designet til en enkelt betalingshændelse er ikke bygget til at handle den form for kontinuerlige, tilstandsbaserede forespørgsler uden negative konsekvenser for ydeevnen.

Protokoller understøtter kun én vare pr. transaktion

De nuværende protokoller understøtter kun én vare pr. transaktion. Det går direkte imod forbrugernes adfærd og detailhandlens virkelighed:

• Detailhandler D: Kundernes købsmønster viser, at de foretrækker at købe flere varer på én gang – f.eks. t-shirts, jeans og sneakers i samme kurv.

• Detailhandler C (globalt luksusmodebrand): Virksomheden bruger en avanceret returmodel. De sender flere varer til kunden på én gang og opkræver kun betaling for de dele, kunden vælger at beholde.

Dette viser et stort gab mellem, hvor teknologien er i dag, og hvordan handlen reelt fungerer. Konsekvensen er, at brands i øjeblikket er nødt til at bygge udenom disse begrænsninger.

Detailhandlere skal beslutte, hvem der ejer de forskellige lag

Beslutninger om systemarkitektur skaber yderligere kompleksitet for virksomhederne:

Eksemplet med Detailhandler C: De sender deres produktfeed gennem et separat aggregeringsværktøj i stedet for direkte fra handelsplatformen. Det skyldes, at store datamængder sløver handelsplatformen og forringer kunderejsen på deres egen hjemmeside. Værktøjet fungerer som en buffer, der tager belastningen. På sigt er målet dog en direkte API-forbindelse til det primære produktkatalog.

Eksemplet med Detailhandler B: De overvejer i øjeblikket, om handelsplatformens færdige MCP-lag giver dem den nødvendige hastighed, eller om de opnår større kontrol på lang sigt ved at opbygge infrastrukturen internt.

Spørgsmålet om, hvem der ejer kunderelationen, er ikke nyt, men indsatsen er højere nu. Da social commerce opstod, stod brands over for den samme bekymring: Hvad sker der, når grænsefladen tilhører en anden? De fleste fandt en måde at være med på uden at miste afgørende terræn.

Med agentic commerce er indsatsen endnu højere. Mister du synlighed på en social platform, mister du et salg. Mister du kunderelationen til en AI-grænseflade, får du den måske aldrig tilbage. Som Detailhandler A's CTO udtrykte det:

"Mere end et teknisk svigt frygter vi at blive en råvareleverandør i baggrunden, der blot føder produktinformationer ind i en grænseflade, som forbrugeren aldrig forlader. I mellemtiden forsvinder den relation, vi har opbygget gennem år, stille og roligt."

Kernen i denne frygt er et praktisk problem: Hvis en forbruger opdager dit brand via en AI-grænseflade, hvordan logger de så ind? Hvordan genkender grænsefladen dem som en eksisterende kunde med deres ordrehistorik, loyalitetspoint og gemte præferencer? At bevare en konsistent relation til din forbruger på tværs af en tredjepartsgrænseflade er en af de sværeste udfordringer at løse.

Detailhandler E's svar er at være til stede overalt, hvor en forbruger kan støde på brandet. Ved at opbygge en agent-strategi på tværs af deres egen hjemmeside, tredjeparts AI-grænseflader og interne funktioner på samme tid, overlader de ikke nogen del af oplevelsen til andre som standard.

Agentic commerce er stadig i sin spæde begyndelse. Udviklingen sker i et tempo, hvor branchen reelt bygger flyet, mens det flyver. Så for nu fokuserer de detailhandlere, vi taler med, på at opbygge fundamentet og samle erfaringer. Her er, hvad det betyder i praksis:

• Detailhandler C åbner sin hjemmeside for crawling fra AI-modeller og bruger en platform til bot-styring for at kontrollere, hvilke agenter der har adgang til hvad og under hvilke betingelser.

• Detailhandler A bruger sine aktiviteter i USA som et regulatorisk testområde. EU-lovgivning gør autonome AI-betalinger væsentligt sværere i Europa, så brands med en amerikansk tilstedeværelse behandler det som det primære testfelt for at se, hvad der virker.

Flere brands udforsker app-flowet, mens de venter på direkte betaling (instant checkout), som en måde at samle viden på, før lukkede betaversioner åbner op.

Alle fem anerkender, at transaktionsmængderne i denne fase vil være ubetydelige på kort sigt. Målet er at være solidt placeret, når det ændrer sig.

Adgang til platforme, protokoller og de underliggende økosystemer er stadig ved at finde sin form. At fastlåse beslutninger for tidligt indebærer en reel risiko. Det er grunden til, at de brands, der ruster sig til langsigtet succes, bevæger sig velovervejet frem, lærer, tester og forbliver omstillingsparate.

Ud fra vores perspektiv er agentic commerce blot en ny kanal, ikke en ny ejer av kundeforholdet.

Vi er fokuserede på at opbygge en infrastruktur, der sikrer detailhandlere kontrollen, uanset hvilken AI-platform en forbruger kommer fra. Det betyder, at vi bygger integrationer til ACP og UCP samt til det, der kommer næste gang, så du nøjes med at oprette forbindelse én gang og rammer flere protokoller.

Vi samarbejder også med branchepartnere for at sikre, at detailhandlernes behov er repræsenteret, efterhånden som fundamentet lægges. Eksempelvis er vi medlem af Agentic AI Foundation, vi samarbejder om Googles Agent Payments Protocol, og vi er medstifter af x402 Foundation.

Vil du være på forkant i en tid med agentic commerce? Find vores seneste opdateringer og praktiske indsigter her >

Vil du vide, hvad agentic commerce betyder specifikt for din virksomhed?

Kontakt os