Amsterdam · maj 11, 2021
Adyen lancerer klimakompensation direkte ved online-checkout
Den globale betalingsplatform Adyen lancerer i dag Adyen Planet, der er det seneste tiltag inden for virksomhedens Impact Product Suite.
Med tjenesten kan forhandlere se deres kunders klimaaftryk, og forbrugere kan vælge CO2-kompensation direkte ved kassen, når de handler online. Forbrugerne kan desuden vælge mellem forskellige klimaprojekter inden for bl.a. vedvarende energi og genplantning af skov. Alle Adyens danske og nordiske kunder får gratis adgang til funktionen.
Kravene til virksomheders sociale ansvar stiger – og disse er blevet skærpet under coronakrisen. Derfor lancerer den globale betalingsplatform Adyen i dag en ny service, Adyen Planet, som virksomheder kan benytte til at integrere klimakompensation direkte i deres online-checkout. Hermed kan forhandlere hjælpe deres kunder med at handle endnu mere ansvarligt.
“Det har længe været vigtigt for os at give vores kunder mulighed for at informere deres kunder om, hvordan deres køb påvirker klimaet, og derfor er vi meget glade for at kunne præsentere Adyen Planet. Med løsningen gør vi det muligt for vores kunder at bidrage til en mere bæredygtig udvikling,” siger Tobias Lindh, landechef for Norden og Baltikum i Adyen.
Adyen har sammen med virksomheden South Pole udviklet en beregning, der viser den estimerede CO2-udledning ved hvert køb. Funktionen giver forbrugerne mulighed for at støtte flere end 700 forskellige klimaprojekter over hele verden - alle med det formål at reducere CO2-udledning og støtte lokal bæredygtig udvikling. En af de første virksomheder til at aktivere Adyen Planet er den belgiske online-dagligvarekæde Kazidomi, der arbejder for sundere og mere miljøvenlige forbrugsmønstre.
Kontakt for yderligere information:
Sanne Minnema, Pressekontakt på adyen
Telefon: + 31 6 19 588 653
E-mail: sanne.minnema@adyen.com
Om Adyen Adyen er betalings- og teknologivirksomheden bag mange af verdens førende brands. Med Adyens platform kan brands let håndtere betalinger online, i app og i fysiske butikker - både lokalt og globalt. Adyens platform samler alle førende betalingsmetoder og gør det let for virksomheder at nå ud til nye kunder hver dag. Adyen blev grundlagt i Amsterdam i 2006 og har i dag over 20 kontorer og 1.800 ansatte i hele verden. Adyens kunder tæller bl.a. Facebook, Uber, Spotify, H&M, Bestseller og Joe & The Juice.
Læs mere om Adyens CSR-arbejde her.
Om South Pole South Pole har fokus på, hvordan den private sektors klimaindsats kan dæmme op for klimaforandringerne. South Pole hjælper især store virksomheder med at reducere deres udledning og med at fjerne CO2 i atmosfæren. South Pole blev grundlagt i 2006 og har i dag omkring 500 medarbejdere fordelt på 18 kontorer over hele verden. Virksomheden har taget del i over 1.000 projekter og foreløbigt fjernet eller reduceret over 100 mio. tons CO2.
www.adyen.com/social-responsibility/impact
The product feature measures greenhouse gas emissions in tonnes of Carbon Dioxide Equivalents (tCO2e) — covering the six greenhouse gases defined in the Kyoto Protocol by the United Nations Framework Convention on Climate Change. These six gases are carbon dioxide (CO2), methane (CH4), nitrous oxide (N2O), hydrofluorocarbons (HFCs), perufluorocarbons (PFCs) and sulphur hexafluoride (SF6).