Download pressemateriale

Stockholm · august 25, 2021

90 pct. af danskernes betalinger er nu kontaktløse

Danskernes brug af kontaktløs NFC-betaling med kort og mobil-wallets som fx Apple Pay, Google Pay og Samsung Pay i butikker er steget fra 87 til 90 pct. det sidste halve år. Det viser nye tal fra betalingsplatformen Adyen.

De danske forbrugere er blevet glade for kontaktløs betaling under coronakrisen. Antallet af kontaktløse betalinger er steget fra 87 pct. til 90 pct. fra andet halvår af 2020 til første halvår af 2021. Det viser nye tal fra betalingsplatformen Adyen, hvis danske kunder bl.a. tæller Joe and the Juice, Bestseller, Ganni og Lakrids by Bülow.

Det skyldes især, at betalingsløsninger er blevet et strategisk værktøj for virksomheder, lyder det fra Tobias Lindh, landechef for de nordiske og baltiske lande i Adyen.

“Onlinehandel og andelen af kontaktløs betalinger er steget yderligere det sidste halve år, viser vores data. Nu foregår 90 pct. af alle betalinger i danske butikker kontaktløst i stedet for at bruge chip og PIN-kode, og det understreger vigtigheden af, at virksomheder løbende tilpasser deres kanalstrategi i takt med kundernes adfærd,” siger han.

Også i Sverige og Norge stiger andelen af kontaktløse betalinger, om end niveauet er lavere end i Danmark.

Størst andel af kontaktløse betalinger i detailhandlen Adyen oplyser, at andelen af kontaktløse NFC-betalinger er størst inden for detailhandlen, hvor 92 pct. af alle betalinger foregår med kort og mobil-wallets. Inden for hotel- og restaurationsbranchen er tallet 89 pct.

Desuden har nedlukningen af butikker og restauranter i foråret 2021 betydet, at den gennemsnitlige transaktionsværdi er faldet med hele 19 pct. fra 2020 til første halvår af 2021. Den gennemsnitlige transaktionsværdi i de danske fysiske butikker er nu 520 kr., viser Adyens data.

Til sammenligning er den gennemsnitlige transaktionsværdi i Sverige og Norge steget med hhv. 44 og 53 pct.

Den relative andel af kontaktløse betalinger i butikker i Sverige, Norge og Danmark.

Danmark

2019

72 pct.

2020

87 pct.

H1 2021

90 pct.


Sverige

2019

43 pct.

2020

66 pct.

H1 2021

77 pct.


Norge

2019

36 pct.

2020

75 pct.

H1 2021

83 pct.

Den gennemsnitlige transaktionsværdi (ATV) af kontaktløse betalinger i butikker i Sverige, Norge og Danmark.

Danmark (DKK)

2019

286

2020

643

H1 2021

520

Ændring

-19%


Sverige (SEK)

2019

323

2020

357

H1 2021

516

Ændring

+44%


Norge (NOK)

2019

340

2020

425

H1 2021

653

Ændring

+53%

For mere information,

kontakt venligst: Malin Lundberg, Teamleder - Marketing, Nordic og Baltic i Adyen

Telefonnummer: (+46) (0) 763 27 90 09

E -mail: malin.lundberg@adyen.com

Om Adyen Adyen er betalings- og teknologivirksomheden bag mange af verdens førende brands. Med Adyens platform kan brands let håndtere betalinger online, i app og i fysiske butikker - både lokalt og globalt. Adyens platform samler alle førende betalingsmetoder og gør det let for virksomheder at nå ud til nye kunder hver dag. Adyen blev grundlagt i Amsterdam i 2006 og har i dag over 25 kontorer og knap 2.000 ansatte i hele verden. Adyens kunder tæller bl.a. Facebook, Uber, Spotify, H&M samt Bestseller, Lakrids by Bülow og Joe & The Juice i Danmark.