Download pressemateriale

Stockholm · maj 16, 2023

Teknologiske løsninger kan give danske detailhandlere en højere omsætning

Ny undersøgelse fra Adyen viser, at Unified Commerce kan give detailhandlere otte procentpoint højere vækst i 2023.

Maj 2023: Adyen (AMS:ADYEN), som er den foretrukne globale fintech-platform for førende virksomheder, offentliggør i dag en ny økonomisk undersøgelse. Tal fra undersøgelsen viser, at dansk detailhandel sidste år kunne have øget sin omsætning, hvis sektoren havde implementeret teknologiske løsninger som for eksempel Unified Commerce i stedet for at have salgskanaler, der arbejder i siloer.

Pressbild

Adyens undersøgelse er udarbejdet af Centre for Economic and Business Research (Cebr), og den viser, at Unified Commerce bidrog til, at danske detailhandlere, som benytter teknologien, sidste år opnåede en vækst på otte procentpoint højere end deres konkurrenter, der ikke anvender Unified Commerce.

Adyen gav Opinium LLP til opgave at interviewe 1.000 danske forbrugere, mens Censuswide interviewede 527 danske virksomheder med det formål at få en forståelse for inflationens indflydelse på forbrugerne, samt hvordan detailhandelen håndterer ændringer i forbrugeradfærden. Med Cebr's metode bliver det tydeligt, at Unified Commerce, der forbinder fysiske og digitale salgskanaler i ét system, giver detailhandlere større modstandsdygtighed i en udfordrende makroøkonomisk kontekst.

Et overvældende flertal (79%) af danske forbrugere udtaler i undersøgelsen, at de bruger mere tid på at finde de bedste priser og tilbud, når de shopper - primært på grund af den nuværende økonomiske situation. Samtidig siger 22% af forbrugerne, at de venter til bestemte shoppingdage som f.eks. Black Friday med at købe deres ønskede varer. Som et resultat har lige under halvdelen (47%) af de danske forhandlere valgt at tilbyde rabatter hele året rundt.

Adyens undersøgelse viser også, at stigende leveomkostninger gør personlige tilbud og loyalitet vigtigere end nogensinde før. Halvdelen af forbrugerne (50%) efterspørger flere rabatter og tilbud fra detailhandlere, som de regelmæssigt handler hos, mens 36% ønsker, at detailhandlere husker deres tidligere køb og præferencer, så fremtidige indkøb bliver mere skræddersyede til dem. Detailhandelen oplever, at det er svært at imødekomme disse nye forventninger. Det ses, idet halvdelen (51%) af de danske detailhandlere hævder, at det er blevet svære at segmentere og kategorisere deres kunder.

Det digitale potentiale

Lige over halvdelen af de danske forbrugere (54%) siger, at de er mere loyale overfor detailhandlere, der tillader kunderne at handle online og returnere i butikken, mens 28% foretrækker virksomheder, der giver kunderne mulighed for at handle i butikken og afslutte købet online eller omvendt.

Samtidig viser Adyens undersøgelse, at danske forbrugere er positive over for teknologiske løsninger i fysiske butikker. Næsten fire ud af ti (35%) mener, at teknologiske løsninger gjorde deres shopping i butikken mindre tidskrævende, og næsten hver fjerde (21%) forbruger ønsker, at fysiske butikker implementerer mere moderne teknologi, der forbedrer kundeoplevelsen.

Trods forbrugernes tydelige efterspørgsel efter teknologiske løsninger i detailhandelen har kun 19% af de danske detailhandlere investeret i Unified Commerce. Samtidig er 33% af danske virksomheder begyndt at investere i Unified Commerce, mens 42% overvejer at gøre det samme.

”Forbrugernes adfærdsmønstre har ændret sig drastisk i de seneste år, og de beslutninger, som detailhandlen træffer om digitale investeringer i dag er vigtigere end nogensinde før. Vores rapport viser, hvordan tekniske løsninger og især Unified Commerce kan give virksomheder en mere fleksibel og datadrevet tilgang til at hjælpe dem med at forstå forbrugertendenser og konstant skiftende krav,” siger Tobias Lindh, administrerende direktør for Adyen i Norden & Baltikum.

Om undersøgelsen

Forbrugerundersøgelse

36.000 voksne i Storbritannien, Singapore, Malaysia, Hongkong, Japan, Indien, Australien, Irland, Frankrig, Italien, Spanien, Portugal, Tyskland, Østrig, Schweiz, Polen, Belgien, Holland, Norge, Danmark, Sverige, USA, Canada, Mexico, Brasilien og Forenede Arabiske Emirater blev spurgt. I Danmark blev 1.000 forbrugere adspurgt.

Undersøgelsen blev gennemført mellem den 3. og 17. februar, 2023.

Erhvervsundersøgelse

12.328 forhandlere fra Storbritannien, Singapore, Hongkong, Japan, Australien, Forenede Arabiske Emirater, Frankrig, Italien, Spanien, Portugal, Tyskland, Polen, Belgien, Holland, Brasilien, Norge, Danmark, Sverige, USA, Canada, Malaysia, Mexico, Irland og Indien blev spurgt (mindst 500 virksomhedsrespondenter i hvert land). I Danmark deltog 527 virksomheder i undersøgelsen.

Undersøgelsen blev gennemført mellem den 6. februar og 1. marts, 2023.

Centre for Economic and Business Research metode

Cebr's analyse viser den samlede ekstra indtægt som virksomhederne, der er med i undersøgelsen og endnu ikke bruger bestemte typer af teknologier (f.eks. Unified Commerce), ville generere, hvis de begyndte at bruge det, og så ville de se den vækst i omsætning, som undersøgelsen indikerer.

Beregningen anvender antallet af detailvirksomheder i hvert land, som ikke bruger alle de fem analyserede salgsteknologier (som har en positiv sammenhæng med salgsvækst) og den potentielle indtægtsstigning, som er beregnet ved hjælp af den øgede salgshastighed og data om den gennemsnitlige omsætning pr. detailvirksomheder i hvert af de analyserede lande.

Undersøgelsen udspurgte og analyserede svarene fra 12.328 forbrugere fra Storbritannien, Singapore, Hong Kong, Japan, Australien, UAE, Frankrig, Italien, Spanien, Portugal, Tyskland, Polen, Belgien, Holland, Brasilien, Norge, Danmark, Sverige, USA, Canada, Malaysia, Mexico, Irland og Indien. I Danmark deltog 1000 forbrugere i undersøgelsen.

OECD-data om detailvirksomheder blev brugt til at estimere den samlede omsætning og antallet af virksomheder i sektoren for alle lande undtagen Indien, Mexico og De Forenede Arabiske Emirater. Disse statistikker er baseret på data fra 2020 bortset fra nogle få datapunktsstatistikker, der er anført i rapporten.

Om Adyen

Adyen (AMS: ADYEN) er den finansielle teknologiplatform, der anvendes af mange af verdens førende virksomheder. Ved at tilbyde end-to-end betalinger, datadrevne indsigter og finansielle produkter i en enkelt, global løsning hjælper Adyen virksomheder med at nå deres mål hurtigere. Adyen har kontorer i flere lande og samarbejder med virksomheder som Elgiganten, Uber, H&M, Spotify og Microsoft.

For mere information kontakt:

Linus Kajander, PR- and Content Manager, Adyen Norden og Baltikum:

Telefon: +46 736 86 00 78

E-post: linus.kajander@adyen.com