Download pressemateriale

Stockholm · February 8th, 2022

Adyen bliver den første udenlandske finetech, der slutter sig til Swish

Det er i dag blevet offentliggjort, at den globale betalings- og teknologivirksomhed Adyen bliver den første udenlandske finetech, der tilslutter sig svenske Swish. Samarbejdet mellem de to virksomheder betyder, at Adyen nu kan tilbyde en helhedsløsning, som vil inkludere højere konverteringsrater og mere omkostningseffektiv teknologi.

Adyen samarbejder med hundredvis af forskellige betalingsløsninger og har længe tilbudt Swish både online og i butik som en del af de eksisterende aftaler. På den anden side har internationale virksomheder med en stærk tilstedeværelse i Sverige haft svært ved at tilbyde Swish som betalingsmulighed til deres kunder. Grunden er, at hver enkelt virksomhed skulle have en aftale med en svensk bank. I forbindelse med at Adyen nu tilslutter sig Swish, kan internationale virksomheder nemmere tilbyde Swish-betalinger til deres kunder gennem Adyen. Dermed vil kunderne få øget fleksibilitet i betalingsprocessen.

Swish samarbejder i dag med 12 banker, og at det hollandske betalingsteknologiselskab nu bliver en del af Swish-netværket, vil styrke Adyens position på det svenske marked, hvor man i forvejen samarbejder med 8 ud af de 10 største detailvirksomheder.

”Vi oplever en kæmpe efterspørgsmål fra både lokale købmænd og internationale virksomheder i forhold til at kunne tilbyde Swish som betalingsmetode. Der er høje krav til internationale banker, før de kan få adgang til Swishs infrastruktur, og derfor føles det utroligt spændende at kunne påbegynde arbejdet på det svenske marked. Vores kunder og platforme vil nu endelig kunne tilbyde Sveriges mest eftertragtede betalingsmetode problemfrit og som en del af deres eksisterende systemer.” – Fortæller Tobias Lindh, Adm. Direktør, Adyen i Norden og Baltikum.

Den Adm. Direktør hos Swish, Urban Höglund, udtrykker også hans begejstring:

”Knap 8 millioner svenskere bruger Swish til deres daglige betalinger – og vi ser endda en yderligere, kraftig tilvækst af brugere. At Adyen nu også tilslutter sig betalingsformen bliver rigtig spændende.”

For mere information, venligst kontakt: Malin Lundberg, Marketingchef, Adyen i Norden og Baltikum: +46 763 27 90 09 I malin.lundberg@adyen.com

Om Adyen

Adyen er betalings- og teknologivirksomheden bag mange af verdens førende brands. Adyen er den eneste platform, som en virksomhed har behov for, for let at kunne håndtere betalinger online, i app og fysiske i butikker - både lokalt og globalt. Adyens platform samler alle førende betalingsmetoder og gør det let for virksomheder at nå ud til nye kunder hver dag. Adyen blev grundlagt i Amsterdam i 2006 og har i dag over 27 kontorer og 2.180 ansatte i hele verden. Adyens kunder tæller bl.a. Facebook, Uber, Spotify, H&M samt Bestseller, Lakrids by Bülow og Joe & The Juice i Danmark. Nye produkter og funktioner annonceres via pressemeddelelser og produktopdateringer på virksomhedens hjemmeside. Læs mere om Adyen her.

Om Swish

Swish blev lanceret i 2012 af Danske Bank, Handelsbanken, Länsförsäkringar, Swedbank og Sparbankerna. Tjenesten er på kort tid vokset til at blive en naturlig del af svenskernes hverdag. Hver måned foretages der i gennemsnit 60 millioner betalinger, hvoraf halvdelen sker til eller fra virksomheder. Næsten 8 millioner svenskere og over 300.000 virksomheder er tilknyttet Swish. Tolv banker tilbyder i øjeblikket Swish til deres kunder, og de respektive banker er hver især ansvarlig for tilbud, vilkår og eventuelle gebyrer for de Swish-tjenester, som de tilbyder. Læs mere her.