Rapporter
Kassesystem 2.0: Skab nye indtægter via de handlendes betalinger
Hvordan kan jeres platform eje betalinger og generere omsætning ved at eje infrastrukturen til jeres forhandleres betalinger?
Størstedelen af erhvervslivet består af små og mellemstore virksomheder. Disse virksomheder har ofte ikke de samme ressourcer, som store virksomheder har, i forhold til at investere i software og infrastruktur. Det er derfor, at POS-systemer er blevet helhedsløsninger for virksomheder, der ønsker enklere loyalitetsprogrammer, finansiel rapportering, lageradministration, logistik og lignende. Men behovene hos små og mellemstore virksomheder ændrer sig konstant, og mange kassesystemer bygger på teknologi, som ikke lever op til morgendagens krav.
I vores seneste blogserie gennemgår vi tre almindelig udfordringer for nutidens kassesystemer, og hvordan Adyens platform løser dem.
Problemet: betingede indtægter og komplicerede licenser
Mange kassesystemer har historisk set fungeret som mellemled og har været tilfredse med en lille procentdel (kickback) på betalingstransaktionerne. Det giver visse indtægter, som kan geninvesteres i produktet og jeres tilbud, men det skaber også et langsigtet problem: gebyrerne fastsættes af en ekstern betalingsudbyder. Det begrænser jeres potentielle indtægter og fremfor alt jeres kontrol over prissætningen. Jeres forhold til forhandleren er også i fare, hvis POS-systemets tilbud ændres fra den ene dag til den anden under hensyntagen til betalingsudbyderens direktiver.
Udfordringen bliver større ved ekspansion til nye markeder. Det kræver tunge lovgivningsmæssige tilladelser og dyre licenser at håndtere forbrugernes og virksomhedernes penge. I praksis har disse krav forhindret POS-systemer i at udvikle sig kommercielt og tage ejerskab over deres vigtigste indtægtskilde.
Løsningen: Tag kontrol over prissætningen af betalinger
Adyens platform tilbyder den finansielle infrastruktur og de banklicenser, som kræves for at håndtere hele betalingen. Adyens platform håndterer og automatiserer adskillelsen af flowene. Det betyder, at I kan sælge betalinger under jeres eget varemærke og forenkle rapporteringen uden selv at skulle forholde jer til komplekse regler.
Fordelene ved eget betalingsflow
1. Indtægtskontrol og white label-løsninger
Med Adyen kan I tilpasse hele vores platform, så den matcher jeres brands design og brugeroplevelse. I styrker oplevelsen af jeres kassesystem som en helhedsløsning og undgår en lang kæde af underleverandører.
2. I bestemmer gebyrerne for kunden og indtægterne for jer selv
Til forskel fra kickback-modeller vælger I selv, hvilke gebyrer I vil opkræve for de betalingstjenester, I administrerer via vores infrastruktur. Dette giver jer fuld kontrol over jeres indtægter.
3. Opbyg et uundværligt produkt
Når I ejer betalingsflowet, kan I uden problemer integrere betalinger og relaterede tjenester med jeres kerneprodukt. I kan knytte betalinger til loyalitetsprogrammer og kundeanalyser i ét og samme system og med jeres egen brandoplevelse. Et produkt med færre eksterne integrationer, men bedre funktionalitet er svært for forhandleren at udskifte.
4. Fælles incitament
Når I tager ejerskab over betalingerne, deler I samme incitament med kunden – begge parter tjener på at, flere og større betalinger gennemføres. Mange betalingsudbydere arbejder med faste omkostninger, abonnementsgebyrer og lignende ordninger, som ikke vokser, når kundens forretning vokser. Når I ejer betalinger som en funktion og muliggør andre tjenester, der fremmer konvertering og loyalitet, viser I tydeligt, at jeres mål er på linje med forhandlerens. Det opbygger tillid og et langvarigt forhold.
5. Ekspansion ud over betalinger – nye finansielle tjenester
Adyens platform er en etableret finansiel infrastruktur med banklicenser i bl.a. EU, Storbritannien og USA. Det betyder, at jeres vækstmuligheder strækker sig ud over betalinger og hvervning af kunder. Med Adyens platform kan I lancere tjenester som virksomhedslån (Capital), hvilket giver forhandleren mulighed for hurtigt og enkelt at investere i sin virksomhed, mens I kan tjene et gebyr på lånet. I kan også udstede virksomhedskort (Issuing) til jeres kunder, hvilket skaber yderligere indtægter i forbindelse med betalingsflowet.
Filosofien er enkel. Jo flere udfordringer I kan løse for jeres kunder, desto større værdi har jeres kassesystem. Små og mellemstore virksomheder har sjældent ressourcerne til at fokusere på mere end deres kerneforretning. Med Adyen kan I blive platformen, som giver dem mulighed for at gøre det med god samvittighed.
Er jeres kassesystem klar til at tage det næste skridt og forvandle betalinger til en ny indtægtskilde?
