Fintech, som man kan stole på: Sådan påvirker global bankinfrastruktur fintech-virksomhederne

Når betalinger og finansielle tjenester fungerer, er der ingen, der tænker på infrastrukturen. Men når de ikke gør, bliver fejlene øjeblikkeligt og offentligt synlige. Inden for fintech er hurtig vækst dikteret af forretningsbeslutninger: Det har været altafgørende at lancere hurtigt og opskalere endnu hurtigere. Nu begynder det høje tempo at afsløre de skjulte udfordringer, og den underliggende infrastruktur står over for et opgør.

For nylig har vi set virksomheder blive tvunget til at lukke, efter at partnerbanker havde håndteret midler forkert, kæmpet, da konti blev indefrosset, eller set institutioner, de stolede på, kollapse fra den ene dag til den anden. Disse hændelser resulterede i kontrol fra tilsynsmyndighederne, kritik i medierne og panik blandt brugerne. De fungerer også som en advarsel: Virksomheder, der stoler på samarbejdspartnere med fragmenterede tredjepartssystemer og begrænset kontrol, er udsatte, når tingene går galt.

Hos Adyen traf vi tidligt en bevidst beslutning om at tage kontrol over vores infrastruktur. Vi fik vores første indløserlicens i 2012 og vores første banklicens i 2017 og fortsætter med at opbygge vores globale fintech-platform fra bunden. Dette giver os og vores kunder mulighed for at vækste trygt, både nu og i fremtidens globale handel.

I takt med at branchen går ind i en ny æra for infrastruktur, hvor fokus flytter sig fra hastighed til bæredygtig vækst på et solidt fundament, genovervejer mange udbydere deres strategier. Nogle begynder at ansøge om egne banklicenser efter at have set fordelene ved at hjemtage vigtige funktioner, mens andre fordobler deres afhængighed af sponsorbanker eller fragmenterede løsninger.

For større virksomheder fremgår det tydeligt, at forskellige tilgange giver forskellige niveauer af hastighed, kontrol og fleksibilitet. Der er langsigtet værdi i udbyderens evne til at have fuld kontrol over sin egen infrastruktur.

Inden for betalinger og finansielle tjenester er det i dag et strategisk valg at arbejde med licenser. Forskellige licenser giver forskellige fordele, ansvar og modstandsdygtighed.

• I den ene ende af spektret finder vi Money Transmission Licenses (MTL). I USA er dette minimumskravet for at flytte penge over delstatsgrænserne. Virksomheder sikrer sig disse licenser i én jurisdiktion ad gangen, hvilket giver dem mulighed for at overføre penge, men ikke for at opbevare dem, låne dem ud eller kontrollere, hvordan de bevæger sig, når de forlader deres system.

• I Europa er det tilsvarende e-pengelicensen (e-money license). Det giver en virksomhed mulighed for at udstede og opbevare digitale saldi, men ikke at fungere som en fuldgyldig bank. Uden mulighed for at afvikle betalinger direkte eller tilbyde mere komplekse finansielle tjenester er disse licenser ofte forbundet med en afhængighed af eksterne banker til den centrale infrastruktur.

• Så er der indløsning: evnen til at behandle kortbetalinger og afregne dem. De fleste fintech-virksomheder har ikke indløserlicenser selv. I stedet sætter de deres lid til tredjepartsindløsere, hvilket skaber endnu et lag af driftsmæssig kompleksitet og potentiel forsinkelse mellem kunden og clearingen. Overførslen af penge tager ganske enkelt længere tid.

• I USA giver en Merchant Acquirer Limited Purpose Bank-licens (MALPB) virksomheder mulighed for at tilslutte sig kortnetværk direkte uden at skulle bruge en sponsorbank, men kun til selve indløsningen af betalinger. Selv om det effektiviserer behandlingen af kortbetalinger, dækker det ikke tjenester som kontoudstedelse, udlån eller treasury.

• I den anden ende af spektret finder vi fulde banklicenser. De giver ikke kun beføjelse til at flytte og opbevare midler, men også at opbevare indlån, oprette direkte forbindelse til betalingsnetværk, udstede konti, styre treasury (cash flow, likviditet og optimering af driftskapital) og afregne i realtid; alt sammen under strengt finansielt tilsyn. Det er den licens, der forvandler en virksomhed fra en facilitator til en fuldt ansvarlig finansiel institution.

Dette spektrum er vigtigt, fordi det definerer, hvor meget kontrol en udbyder egentlig har. Jo længere væk man er fra en fuld banklicens, jo mere er man afhængig af partnere til at udføre kritiske funktioner. Og med hver ekstra overdragelse følger større risiko, mindre gennemsigtighed og langsommere problemløsning.

I dag opererer de fleste udbydere i midten af dette spektrum. De sammensætter deres tilbud gennem en blanding af MTL (Money Transmitter License), sponsorbanker og tredjepartsindløsere. Det er lappeløsning, der fungerer – indtil den ikke gør alligevel.

Derfor er branchen begyndt at ændre sig. Nogle fintech-virksomheder ansøger nu om banklicenser på vigtige markeder i håb om at få fat i den centrale infrastruktur og undgå faldgruberne ved fragmenterede modeller. Men selv om hensigten er et udtryk for modenhed, understreger den også, hvor mange der stadig befinder sig i startfasen.

Sandheden er, at meget få udbydere har opbygget dette fundament fra starten. Endnu færre har opbygget det på globalt plan. Og for virksomheder, der vælger en finansiel partner i dag, vil den forskel være svær at ignorere.

I takt med at virksomheder skalerer på tværs af landegrænser, overstiger deres ambitioner ofte deres infrastruktur. Det, der ser problemfrit ud på overfladen, såsom et ensartet produkt, en global kundebase og en enkelt brandoplevelse, kan i virkeligheden gemme på udfordringer med manglende overholdelse af reglerne, afhængighed af samarbejdspartnere og fragmenterede pengestrømme.

Det skyldes, at finansielle regler ikke har nemt ved at krydse grænser. De forbliver til stadighed lokale, formet af nationale tilsynsmyndigheder og varierende regionale licenskrav. En SaaS-platform, der administrerer brugere i Nordamerika, Europa og Asien, skal navigere i forskellige forventninger og helt forskellige regelsæt. Og for udbydere, der er afhængige af sponsorbanker, gør hvert nyt marked processen mere besværlig.

Konsekvenserne ses hurtigt. Betalingstiden varierer fra sekunder til dage. Onboarding af kunder går i stå på grund af Know Your Customer-flaskehalse (KYC). Finansielle produkter lanceres langsomt, et land ad gangen, og forsinkes af begrænsningerne i den outsourcede infrastruktur.

Det er her, licenser begynder at blive en konkurrencefordel. Fulde banklicenser, når de ejes direkte af udbyderen, sikrer ensartet tilsyn på tværs af regioner. De fjerner behovet for overdragelser mellem tredjeparter og muliggør end-to-end-kontrol over behandling af betalinger, beskyttelse og rapportering. Indvirkningen på resultaterne er til at tage og føle på.

●      Produktlanceringerne bliver hurtigere. Virksomheder kan lancere nye tilbud i henhold til deres egne tidsplaner, uden at skulle vente på at tredjepartsbanker skal godkende tjenester eller udstede midler. Betalingsflowet tager fart. Penge flytter sig, når de skal, uden at vente på andre systemer. Resultatet er bedre likviditet, en stærkere kundeoplevelse og færre begrænsninger i driftskapitalen.

●      Der er færre fejlkilder. I en typisk opsætning er infrastrukturen en stafet, som sendes fra udsteder til betalingsudbyder til banken og videre til kortselskabet. Hver overlevering øger risikoen. En banklicens løser dette problem ved at samle funktionerne på en enkelt platform med direkte ansvar.

●      Regeloverholdelse bliver proaktiv i stedet for reaktiv. Med en licens følger ansvar og autonomi til selvstændigt at opfylde overensstemmelsesstandarder. Det muliggør også direkte kontakt med førende tilsynsmyndigheder, hvilket betyder klarere vejledning og afstemning af forventningerne til overholdelse uden at være afhængig af fortolkninger fra eksterne partnere.

Denne model er mere robust og mere fleksibel, så virksomhederne kan tilpasse deres finansielle produkter til lokale behov uden at omstrukturere deres teknologi eller genforhandle kontrakter. Det gør det muligt at tilbyde en ensartet kundeoplevelse, men stadig tilpasse sig lokale forskelle.

Mens de fleste udbydere sammensætter deres teknologiløsninger ved hjælp af sponsorbanker, tredjepartsbetalingsudbydere og forskellige compliance-leverandører, valgte Adyen en anden vej: Vi blev en bank.

Adyen er en fintech-platform, der har banklicenser i EU, Storbritannien og USA – et bevidst strategisk træk. Der er ikke tale om "lette" licenser. De giver ret til at opbevare indlån, afregne direkte med kortnetværkene, tilbyde IBAN-konti, flytte penge mellem geografiske områder og beskytte finansielle midler i stor skala. Det er den form for lovmæssige status, som de fleste fintech-virksomheder undgår, da den er svær at opbygge. Men det er også derfor, at det er vigtigt.

Eftersom Adyen ejer disse licenser, kontrollerer vi den infrastruktur, som andre outsourcer. Penge går ikke gennem mellemmænd. Betalinger forsinkes ikke af eksterne processer. Hvert lag opbygges og administreres internt. Denne grad af kontrol giver både driftsmæssige, finansielle og kommercielle fordele, herunder hurtigere udbetaling, færre fejlkilder og bedre samspil mellem teknologi og regler.

Adyen er også et fremtrædende medlem og licenseret indløser af Visa og Mastercard med direkte forbindelser i hele USA og Europa. Ved at optræde som vores egen sponsor undgår vi, at en ekstern bank skal styre risici, håndhæve kortnetværksregler og kontrollere systemopdateringer. Det betyder fuld indløsning med præcis routing, granulær retry-logik og evnen til øjeblikkeligt at tilpasse sig ændringer fra kortnetværkene. For kunderne betyder det flere godkendte betalinger, bedre indsigt i data og lokal ydeevne på globalt plan.

Det er afgørende, at denne infrastruktur ikke blev skabt som reaktion på kortsigtede markedstendenser. Vi begyndte at opbygge rygraden i vores bank for mere end et årti siden. Den tidsfordel kan mærkes. Det gør det muligt at samle alt i én kontrakt, der giver adgang til indløsning og finansielle produkter på tværs af markeder, med ensartet overholdelse af reglerne og ét samlet overblik over alle pengestrømme.

Fintech-branchens løfte har altid været hastighed og innovation, men det fungerer kun, når infrastrukturen er solid. Efterhånden som sektoren modnes, begynder sprækkerne i de udliciterede og fragmenterede opsætninger at vise sig. For både store virksomheder og platforme er det ikke kun sikrere, men også smartere at stole på udbydere med deres egne licenser og infrastruktur. Det betyder mindre risiko, mere kontrol og mulighed for at skalere hurtigt og sikkert.