Amsterdam · juni 23, 2021
Visma lancerer kortudstedelse i samarbejde med Adyen – forenkler udgiftshåndtering for medarbejdere
Den globale betalingsform Adyen annoncerer i dag, at den norske softwarevirksomhed Visma, én af verdens ti største cloud-leverandører , vil implementere Adyens komplette kortudstedelsesløsning. Hermed kan Visma oprette betalingskort, der giver virksomhedens kunder fuld kontrol over alle udgifter på én samlet betalingsplatform.
Adyen gør det muligt for virksomheder at oprette fysiske og virtuelle kort til forskellige formål, så de fx hurtigt kan betale leverandører, og så deres medarbejdere har adgang til brugervenlig udgiftshåndtering. Med kortudstedelse fra Adyen kan Visma tilbyde sine kunder brandede betalingskort, der passer til netop deres forretningsopbygning, hvilket minimerer den tid, der bruges på omkostningsrapporter og giver bedre kontrol og gennemsigtighed ift. virksomhedens cash flow.
Visma har hovedkontor i Oslo og består af 200 softwarevirksomheder i mere end 20 lande. ProActive, som leverer cloud-software til udgiftshåndtering, er det første brand i Visma-koncernen, der implementerer Adyen-løsningen. I første fase sender ProActive flere tusinde kort på gaden for at give sine kunder bedre indsigt i medarbejderes udgifter.
“Med betalingskort via Adyen får ProActives kunder et mere holistisk udbud inden for omkostningsstyring. At implementere Adyens kortudstedelsesløsning var et naturligt næste skridt for os i ProActive, og vi er glade for at samarbejde med en så innovativ partner,” siger Rudi Thomassen, Commercial Director i Visma.
"Med Adyens API-baserede kortsystem kan vi give vores kunder en helt gnidningsfri oplevelse. Vi mener, at Adyens topmoderne infrastruktur er en perfekt platform til at fortsætte vores vækst i fremtiden,” siger Heiko Bonenkamp, adm. direktør for ProActive.
”Vi er glade for at kunne bygge videre på vores gode forhold til Visma, når nu de implementerer vores kortudstedelsesløsning. Dette er endnu et godt eksempel på, hvordan Adyens kortudstedelse bruges til at forbedre vores kunders forretningstilbud,” siger Tobias Lindh, landechef for Norden og Baltikum i Adyen.
Om Visma
Visma tilbyder software og tjenester, der forenkler og digitaliserer kerneprocesser i det private og offentlige sektor. Visma-koncernen opererer i hele Norden, Benelux samt Central- og Østeuropa. Visma er en af Europas førende softwarevirksomheder med flere end 12.000 medarbejdere, over 1 mio. kunder og en nettoomsætning på 1,7 mia. euro i 2020.