Download pressemateriale

København · 25 september, 2025

Customers 1st vælger Adyen for at styrke betalingsløsninger og skabe vækst for detailhandlere

Samarbejdet gør det muligt for Customers 1st at tilbyde moderne betalingsmuligheder som abonnementsbetalinger og betalingslinks til detailbutikker i forskellige størrelser, brancher og markeder.

Adyen (ADYEN:AMS), den globale fintech-platform for førende virksomheder,annoncerer i dag et nyt partnerskab med Customers 1st. Samarbejdet skal hjælpe Customers 1st med at gøre betalinger til en integreret del af forretningen – ikke bare en praktisk nødvendighed, men en motor for vækst for virksomhedens mange SMV-kunder i detailbranchen. Customers 1st er en platform, der gør det nemt for fysiske butikker i alle størrelser at styre deres forretning ét sted. Virksomheden arbejder især med cykelbutikker, service- og reparationsforretninger samt mellemstore virksomheder inden for mode og detail. I dag betjener Customers 1st mere end 1 000 brands i 17 lande med over 1000 butikker.

Gør moderne betalingsløsninger tilgængelige

Med Adyen som partner kan Customers 1st nu tilbyde en betalingsløsning, der er fuldt integreret i butikkernes systemer. Det betyder, at betalinger kan foretages, hvor det giver mening og bliver en naturlig del af handlen – ikke bare en selvstændig funktion ved kassen. Målet er at gøre det lettere for butikker at give kunderne en bedre oplevelse og øge salget. 

Vores samarbejde med Adyen gør avanceret betalingsteknologi tilgængelig for små og mellemstore virksomheder,”siger Brian Jakobsen, stifter og CEO i Customers 1st. “Mange mindre virksomheder har ikke de udviklingsressourcer til selv at bygge komplekse betalingsløsninger. Med Adyens platform kan vi nu tilbyde dem moderne funktioner, så de kan konkurrere på lige fod med de store. Betalinger bliver en vigtig del af vores samlede produkt- og vækststrategi," siger Jakobsen.

Mere innovation og nye muligheder for detailbutikker

Customers 1st vil bruge Adyens platform til at udvide sit tilbud med fx abonnementsbetalinger og nemme betalingslinks. Det giver kunderne flere måder at øge omsætningen og gøre forretningen mere effektiv. Partnerskabet styrker samtidig Customers 1st’s rolle som en stærk samarbejdspartner i detailbranchen.

Adyens platform er bygget til at løse komplekse problemer for store virksomheder og deres partnere. Vi er glade for at samarbejde med Customers 1st om at bringe den nødvendige teknologi og data i spil, så også mindre virksomheder kan få adgang til moderne betalingsløsninger,” siger Tobias Lindh, administrerende direktør for Adyen i Norden & Baltikum.

For yderligere information, kontakt venligst:

Linus Kajander, PR & Brand Manager, Adyen Norden & Baltikum

Telefon: +46 736 86 00 78

E-post: linus.kajander@adyen.com

Om Adyen

Adyen (ADYEN:AMS) er den foretrukne fintech-platform for førende virksomheder. Ved at samle betalinger, data og finansielle produkter i én global løsning hjælper Adyen virksomheder med at nå deres mål hurtigere. Adyen har kontorer over hele verden og samarbejder med virksomheder som Meta, Uber, H&M, Lakrids by Bülow og Elgiganten.