Stockholm · marts 01, 2023
Adyen skal hjælpe Power med at udvikle sin nordiske forretning
Adyen (AMS: ADYEN), som er den foretrukne globale fintech-platform, har netop indgået et leverandørsamarbejde med Power. Den nye aftale gælder alle Powers butikker samt e-handel i Norden og træder i kraft i løbet af 2023. Med Adyens Unified Commerce-løsning vil Power modernisere kundeoplevelsen ved at udviske grænserne mellem fysisk og digital handel samt mellem de nordiske markeder og Powers varehuse.
Planen er, at Power kommer til at implementere Adyens betalingsplatform på virksomhedens svenske e-handelsmarked inden udgangen af første kvartal af 2023. Derefter vil Adyens Unified Commerce-løsning blive implementeret i alle Powers nordiske varehuse samt på fire e-handelsmarkeder (inkl. Danmark). Dette vil ske inden august 2023. Ved hjælp af Unified Commerce får forbrugerne mulighed for bl.a. at handle med deres mobiltelefon for senere at afhente deres ordre i butikken, handle online og derefter returnere varerne i butikken. Denne fleksibilitet bidrager til en mere smidig kundeoplevelse mellem de fysiske og digitale kanaler – og som netop Powers kunder snart vil få glæde af.
- Betalinger er sammen med logistik og kundetilbud en hjørnesten i hele vores omnichannel-udbud. Med Adyen kan vi nu skærpe vores drift yderligere og skabe værdi gennem smidigere kunderejser på tværs af alle kanaler og markeder, hvilket understøtter vores langsigtede vækstrejse i Norden, fortæller Frode Larsen, IT-direktør, Power.
Adyens Unified Commerce-løsning, som er flere kanaler samlet i én enkelt platform, hjælper allerede mange af Nordens førende brands med at skabe problemfrie betalinger, ordrer og kundeoplevelser på tværs af både fysiske og digitale kanaler. Fordelen ved denne løsning er, at butiksejere og virksomheder nemt kan følge med i og forstå betalingsmetoder, trends og kundeadfærd gennem realtidsdata. Dette bidrager til, at virksomheder kan få bedre overblik over deres forskellige markeder, som yderligere kan hjælpe dem med at skræddersy de bedst mulige tilbud til deres kunder.
- Samarbejdet med Power er utrolig spændende for os. Power er en af Nordens største elektronikkæder, og vi ser frem til i fællesskab med virksomheden at bruge vores betalingsløsning: Unified Commerce, til at skabe bedre kundeoplevelser på tværs af Norden. Sammen kan vi udviske grænserne mellem fysisk og digital handel samt smidiggøre kunderejsen for forbrugerne i hele Norden, forklarer Tobias Lindh, som er Administrerende Direktør for Adyen i Norden & Baltikum.
Om Adyen
Adyen er den finansielle teknologiplatform, der anvendes af mange af verdens førende virksomheder. Ved at tilbyde end-to-end betalinger, datadrevne indsigter og finansielle produkter i én enkel, global løsning hjælper Adyen virksomheder med at nå deres mål hurtigere. Adyen har kontorer i flere lande og samarbejder med virksomheder som bl.a. Elgiganten, Uber, H&M, Bestseller og Microsoft. Adyen forbedrer og udvider løbende sit produktudbud som en del af deres almindelige forretningsgang. Nye produkter og funktioner annonceres via pressemeddelelser og produkt- opdateringer på virksomhedens hjemmeside. Samarbejdet med Power, beskrevet i denne kundeopdatering, understreger Adyens kontinuerlige vækst med eksisterende og nye kunder gennem årene.
Om Power International AS
Power (fd Expert) har i dag omkring 4.700 ansatte og 240 butikker i Norge, Danmark og Finland, samt netbutik i Norden. De største ejere er Øivind Tidemandsen gennem Dolphin Invest og familien Wilhelmsen gennem investeringsselskabet Awilhelmsen Capital. Expert var børsnoteret frem til 2008, hvor familien Wilhelmsen købte virksomheden, inden Tidemandsen i 2012 blev ejer. Butiksejerne ejer hver 45 procent af virksomheden, og ti procent er fordelt på en række mindre aktionærer.
For mere information kontakt:
Linus Kajander, PR- and Content Manager, Adyen Norden och Baltikum:
Telefon: +46 736 86 00 78
E-post: linus.kajander@adyen.com