Fra historisk brand til fremtidens e-handel

For to år siden bestemte Björn Borg sig for at modernisere brandets e-handel. En ny platform, checkout og kundeoplevelse skulle gå hånd i hånd med virksomhedens internationale ambitioner. Derfor indgik Björn Borg samarbejde med Adyen og e-handelsplatformen Centra for at konvertere vision til virkelighed.

Björn Borg er et svensk modebrand med samme navn som den legendariske tennisspiller. Brandet producerer i dag sports- og fritidstøj, tilbehør, sko og undertøj til modebevidste forbrugere, der gerne vil være aktive og attraktive.

I 2021 søsatte Björn Borg en strategi, hvor brandet tager hul på næste kapitel i sin fortælling. En ny identitet skulle formes, ført an af nøgleordene: “Vi vil gerne inspirere mennesker til at blive en bedre udgave af dem selv gennem vores tro på, at sport er sundt og kan gøre noget godt for sind, sjæl og krop, og at alle kan få deres drømme til at gå i opfyldelse”.

Retailbarometeret 2022

Vi spurgte over 10.000 virksomheder i hele verden om deres frygt, håb og strategier for 2022 og derefter. Bagefter spurgte vi 40.000 forbrugere, hvordan de ønsker at handle.

Få dit eksemplar i dag

Ud over det opdaterede budskab valgte man at modernisere den digitale kunderejse. Ved hjælp af Centra og Adyen ville Björn Borg skabe en e-handel, der er rustet til såvel nutid som fremtid. Centra bistod med sin e-handelsplatform, som giver Björn Borg mulighed for at vise produkter på en mere fleksibel og dynamisk måde – med blandt andet forskellige modeller. På samme tid blev Adyens opdaterede checkout med global rækkevidde og lokal tilpasning til alle Björn Borgs markeder implementeret.

Adyen har talt med Robin Salazar, Global e-commerce director for Björn Borg, for at forstå, hvorfor man valgte en ny vej, hvordan den ser ud, og hvad den indebærer for Björn Borgs fremtid.

Da Robin Salazar blev ansat i 2017, stod han over for en række svære udfordringer med Björn Borgs digitale platforme. Med tidligere leverandører sad Björn Borg fast med integrationer, der ikke fungerede godt sammen, problemer med plugins og en hverdag, der var mere kendetegnet af problemløsninger end kundeoplevelse.

Bjorn Borg Detailhandel

Vi havde brug for at komme væk fra vores tidligere udfordringer med digitale løsninger, der skabte problemer – til nye løsninger, som understøttede vores mål. Adyen har været en vigtig del i denne proces,

Robin Salazar Global e-commerce director, Björn Borg

Björn Borg-teamet kæmpede med platforms- og systemopdateringer og endte med at betale mange penge for at få bureauer til at håndtere disse opgaver. Samtidig kunne de ikke foretage ændringer i frontend og tilbyde kunder en ensartet oplevelse af brandet. Og som om det ikke var nok, var hjemmesiden langsom og ofte ramt af driftsforstyrrelser, hvilket påvirkede resultatet. Intet af dette var på nogen måde godt for Björn Borgs digitale kunderejse.

Global rækkevidde – lokal kunderelation

Björn Borg stod over for udfordringer med sin eksisterende løsning samt et ambitiøst mål for virksomheden, som ikke havde råd til at løbe ind i digitale forhindringer. Ved hjælp af Adyens platform kan Björn Borg i dag skabe en ensartet kundeoplevelse på 14 forskellige markeder. Brandet kan skræddersy sin kunderejse med lokale betalingsmetoder og tilbyde kunder de fleksible kunderejser, som forbrugere forventer i dag. Samarbejdet med Adyen og Centra har også medført fordele for medarbejdernes hverdag.

- Ved hjælp af Adyen kan vi nu tilføje lokale betalingsmetoder på markeder inden for 30 minutter. Den effektivitet kendte vi slet ikke til med tidligere leverandører. Det er vigtigt for os, at vores kunder kan betale med de betalingsmetoder, de er vant til. Det er grundlæggende for at optimere salget, siger Salazar.

Bjorn Borg og Adyen

Fremtiden foran os

I dag fungerer Björn Borgs e-handel og checkout smidigere end nogensinde før, og hvert marked har mulighed for at nå sit fulde lokale potentiale – én kunderejse ad gangen. Ved hjælp af Centra kan virksomhedens digitale udstillingsvindue matche hver kundes virkelighed, og gennem Adyens checkout sikrer Björn Borg, at købsrejsen er fleksibel, fejlfri og vellykket.

- Vi er godt på vej til at nå vores mål med vores e-handel. Uden Adyen og Centra var vi blevet ved med at bruge tid på at slukke digitale brande, i stedet for at bygge nye broer med kunder over hele verden. En vellykket e-handel er skræddersyet efter hvert marked og forbruger – fra tilfældige klik på produkter til sandhedens øjeblik ved checkout. Vi har gjort enorme fremskridt i denne ambition takket være samarbejdet, afslutter Salazar.

Find ud af, hvordan Adyen kan hjælpe dig med at nå dine ambitioner hurtigere

Sammen skaber vi en skræddersyet løsning, så din virksomhed kan vokse allerede fra første dag

Kontakt os


Are you looking for test card numbers?

Would you like to contact support?