Optimer virksomheden #3: Sikker shopping online
8 Minutes
Da butikkerne blev lukket ned under pandemien, udløste det en eksplosion inden for e-handel. Forbrugernes ændrede adfærd gav svindlerne mange nye muligheder, og som en naturlig konsekvens heraf steg antallet af svindel også. Rapporter viser, at 74 % af alle organisationer blev ramt af svindel eller forsøg herpå i 2020.
Digitale fremskridt har også utilsigtet bidraget til mere svindel. Betalinger med et klik har gjort det sværere for bankerne at identificere og blokere for svindel, mens fænomenet “dark web” hjælper svindlere med at lure systemerne i stor skala. I 2021 var mere end ti procent af kortbrugerne blevet ramt af en eller anden form for svindel inden for de seneste tolv måneder.
Men teknologien har også bidraget positivt til kampen mod svindel. Virksomheder kan nu hurtigere identificere og forebygge svindel, hvilket reducere den negative indvirkning. Dette medfører i sagens natur højere indtægter og bedre kundeoplevelser.
Onlinesvindel er den hurtigst voksende og mest hyppige form for svindel, selv om der også stadig bliver forsøgt svindlet i butikker og via telefonen. Derfor fokuserer vi i denne artikel netop på onlinesvindel. Men først skal vi forstå det grundlæggende om betalingssvindel.
Betalingssvindel betyder, at en person, som ikke er retmæssig ejer af betalingsinstrumentet (betalingskort, bankkonto, mobil eller lignende) påbegynder en betaling med den hensigt at svindle den retmæssige ejer.
Virksomhedernes primære udfordring handler om at holde trit med de forskellige svindelmetoder og kunne identificere disse, før skaden sker. Det er vigtigt at have en god forståelse for de eksisterende former for svindel, og hvordan de kan påvirke jeres forretning, inden I investerer i opbygningen af en risikohåndtering.
Kreditkortsvindel er en form for identitetstyveri. Svindleren benytter sig af stjålne kortoplysninger til sin forbrydelse. Formålet med kreditkortsvindel er enten at købe ting ved hjælp af kortet eller hæve penge.
Sådan identificerer og forhindrer I kreditkortsvindel:
Card testing fraud (korttestsvindel) betyder, at stjålne kort “testes” for at sikre, at kortet er aktivt. Hvis kortet er aktivt, kan det sælges på dark web til en meget højere pris, end kort der ikke er blevet testet.
Svindlere tester typisk kortet ved at indtaste kortoplysningerne i forbindelse med registrering til en abonnementsbaseret tjeneste, som er gratis i opstartsfasen. Abonnementstjenesten gennemfører så en transaktion, hvor der ikke hæves penge, for at sikre, at kortet er aktivt og gyldigt.
Sådan identificerer og forhindrer I card testing fraud:
Svindel med kaprede konti betyder, at svindlere får adgang til en kundes konto og ændrer kontooplysningerne. Svindlerne kan bl.a. benytte sig af etablerede platforme, hvor kunden har en konto med gemte oplysninger, men også oprette egne hjemmesider, der ser rigtige ud, for at kunne stjæle oplysninger fra uvidende kunder.
Sådan identificerer og forhindrer I svindel med kaprede konti:
Friendly Fraud, også kendt som First Party Fraud, betyder, at en forbruger køber varer på en e-handelsplatform og kræver en chargeback/tilbagebetaling, selvom vedkommende har modtaget varen.
Sådan identificerer og forhindrer I friendly fraud:
Tilbagebetalingssvindel sker, når professionelle svindlere anmoder om tilbagebetaling fra virksomheder. Denne form for svindel er steget markant i de senere år og er meget svær at identificere på forhånd.
Forhandlere oplever også en trend med svindlere, som returnerer andre produkter, end dem de bestilte i første omgang, fx falske kopier eller fyldte vandflasker.
Sådan identificerer og forhindrer I tilbagebetalingssvindel:
Svindel med gavekort er almindeligt forekommende, da kortene er svære at spore og ikke bliver reguleret lige så detaljeret som debet- og betalingskort. Et eksempel på svindel med gavekort er, når svindleren anvender stjålne kortoplysninger til at købe produkter online for så senere at returnere varerne i bytte for et gavekort.
Sådan identificerer og forhindrer I svindel med gavekort:
Vi har beskrevet forskellige typer af svindel, men hvordan opbygger I en effektiv risikostrategi for at beskytte jeres forretning mod svindel med betalinger?
Mange virksomheder prioriterer sikkerheden over kundeoplevelsen. Så snart noget afviger fra normal kundeadfærd, bliver betalingen straks blokeret. Det kan være svært at skelne mellem svindlere og kunder og i værste fald kan det føre til, at rigtige kunder bliver blokeret. Dette påvirker jeres indtægt negativt og skader relationerne til rigtige kunder.
Hos Adyen forstår vi, at alle virksomheder er unikke, og at jeres risikohåndtering skal afspejle jeres unikke forudsætninger og kunder. Her følger nogle tips til, hvordan I kan balancere mellem risiko og indtægter ved at identificere, forebygge og reducere svindel.
Løsninger til identificering af svindel
Løsninger til identificering af svindel benytter sig af datahistorik, men også data mellem flere forretninger og kanaler på samme platform, for bedre at kunne identificere afvigende adfærd og afgøre, hvilke kunder der er svindlere. Løsningerne kan konfigureres til at passe til højrisikovirksomheder, fx specifikke sektorer og markeder, hvor svindel er mere udbredt.
Kontrolleret machine learning
Kontrolleret machine learning involverer en kombination af risikoindsigter og machine learning. Virksomheder kan skabe risikoprofiler og dermed automatisere en del af virksomhedens risikohåndtering, hvilket sparer tid og reducerer arbejdsbyrden ved risikohåndtering.
Skræddersyede regler for risici
Forskellige brancher og virksomheder har forskellige risikoprofiler. Ved at skræddersy sine regler for risikohåndtering kan virksomheder skabe risikoprofiler, som tager hensyn til deres unikke risici og anvende disse som grundlag for deres vurdering af betalinger.
Autentificering
Svindlere benytter sig ofte af identitetstyveri for at begå svindel. For at sikre sig at kunden ikke er en svindler, kan virksomheden verificere kunden via 3D Secure 2.
Manuel kontrol
Visse transaktioner forbindes med større risiko for svindel end andre. Det kan handle om transaktioner med høje summer eller transaktioner på markeder med høj svindelprocent. For at tilføre jeres beskyttelse mod svindel et ekstra lag af sikkerhed kan I manuelt kontrollere disse transaktioner, inden de bliver gennemført, for at undgå chargebacks.
Test og eksperimenter
Ingen har et præcist svar på den optimale risikohåndtering for deres virksomhed, før de har prøvet sig frem. For at forstå hvad der fungerer bedst for jer, bør I eksperimentere med forskellige risikoindstillinger og A/B-teste disse i forhold til hinanden for at finde ud af, hvilken opbygning der er den mest effektive til beskyttelse af jeres virksomhed.
Efterspørgslen på onlinehandel er stigende, og jo mere vi handler online, desto flere muligheder får svindlerne for at begå kriminalitet. Virksomheder skal tilbyde bedre og sikrere kundeoplevelser for at kunne holde trit med de kriminelle.
De tekniske løsninger til at begå svindel udvikler sig, men løsningerne til at afhjælpe svindelforsøg bliver også bedre. Ved at udnytte de rette værktøjer og opbygge en effektiv risikostrategi kan virksomheder beskytte deres forretning og deres kunder mod forskellige former for svindel.
RevenueProtect er vores unikke risikohåndteringsprodukt med en bred opsætning af værktøjer til identificering, forebyggelse og reducering af svindel. Vi anvender en global, branchedækkende database for at hjælpe jer med at træffe de bedste beslutninger for jeres risikohåndtering, holde jer opdaterede om de seneste trends og bekæmpe svindel så effektivt som muligt.